Terapi

Terapi

Jeg tilbyder både individuelt samtaleforløb og parsamtaler. Jeg tilbyder også terapi til grupper og faglig sparring. Uanset terapiformen har jeg altid en opmærksomhed på den kropslige del, da kroppen husker. Alting bliver lagret og ofte glemmer vi kroppen. Du kan gå med hovedpine eller spændinger og undres, fordi du ikke kan finde en forklaring.

Et individuelt samtaleforløb

Jeg skaber et terapeutisk rum, hvor du kan føle dig tryg, kan være dig selv og se dig selv som du er. Du får et frirum til at udvikle dig og tilegne dig selvindsigt. Jeg støtter dig i at kunne leve det liv du ønsker i harmoni med dine værdier og behov. 

Hvis du er kørt fast i gamle vaner og rutiner, hjælper jeg dig med at komme videre. Kort sagt at få skabt en varig forandring, så du kan blive den du er med alt det du rummer.

Parsamtaler

Vi bliver alle fanget i hamsterhjulet og hverdagens pligter og gøremål. Det går tit ud over nærheden og intimiteten i parforholdet, fordi vi kommer til at køre på autopilot.

Kører I ikke længere på samme kanal?

Er kommunikationen blevet forvrænget og ender jeres samtaler i konflikter og skænderier?

Jeg kan hjælpe jer med at få overblik og at holde fokus, så I kan få talt om det svære. Få talt om det, som fylder og som er kommet imellem jer. Jeg skaber et terapeutisk rum, hvor I begge kan føle jer trygge og tale om alt - utroskab, manglende sexlyst, jalousi, mistillid og hvordan I kan genfinde hinanden og igen køre på den samme kanal. Eller I kan blive opmærksomme på, at I ikke længere ønsker at være et par.

Gruppeterapi og faglig sparring kan aftales.


Lav din egen hjemmeside gratis!